FILOSOFI
Min filosofi er at kombinere håndværket fra en moderne guldsmed med piercinguniverset. Jeg ønsker at skabe en luksuriøs piercing salon, hvor du kan blive inspireret, taget hånd om og få den højeste standard af service, når du ønsker huller i ørerne.
Jeg ønsker at ændre den måde, folk bærer deres smykker på og udvide deres horisont inden for piercinguniverset, og hvilken bedre måde at gøre dét på, end at kunne skabe smykkerne og piercingerne samme sted.
KONCEPT
Vi ønsker at skabe en unik oplevelse omkring eksklusive piercinger inden for LINE HALLBERG universet i samspil med vores smykkeudvalg. Vi tilbyder to former for bookinger: konsultationer og stylingsessioner, begge koncepter, der er designet til bedre at hjælpe dig med dine specifikke behov. Vi piercer kun med nåle, og ikke med piercing-pistol. Vi bruger kun sterile og engangsudstyr, som er egnet til kropspiercinger og det samme gælder materialer.
Piercing konsultation
Du kan booke en konsultation, som er en dybdegående snak om dine piercingmuligheder. Denne form for bookning kan være yderst nyttig, hvis du ikke er helt sikker på, hvilke piercinger der er bedst for netop dig, i forhold til din anatomi og/eller personlige stil, om det så omhandler piercinger på kroppen, i ansigtet eller huller i ørerne. Konsultationen er 40 minutter lang, hvilket også giver tid til at udføre den ønskede valgte piercing efter vores snak, hvis dette ønskes.
Styling Session
For dig, der allerede har hul i øret, tilbyder vi piercing styling sessioner, som består i at vælge et smykke, til din allerede helede piercing. I dette tilfælde vil vores dialog være baseret på, hvilke smykker, der ville være egnede til dine piercinger baseret på stil, farve, budget og unikhed. Styling-sessionen er 20 minutter lang, hvilket giver os tid til at finde de smykker, der passer dig bedst, samt også at sætte smykkerne i sammen.