FRI FRAGT PÅ ORDRER OVER 249 DKK TIL DAO PAKKESHOP I DANMARK TIL OG MED D. 18. DECEMBER

Shipping to:

PIERCINGPLEJE

Forvent at have (og lære fra) din egen helingsrejse

Før beslutter dig for at få en ny piercing, er der adskillige ting, du bør overveje.

Selvom alle mennesker er forskellige og helingstid kan variere fra person til person, spiller din livsstil også en stor rolle i din helingsprocess. For eksempel kan ydre elementer skabe et vanskeligt miljø for din piercing at hele i, såsom hvis du ofte har hjelm på, laver mange armbøjninger eller svømmer flere gange i ugen. Ydermere er en sund livsstil vigtigt – især i forhold til søvn, næring og motion. Forsømmelse af disse aspekter i livet kan have en negativ indflydelse på immunfunktionen og dermed forsinke helingen.

Før du booker en piercing, bør du tænke over årstiden, dit skema og dine vaner. Du svømmer måske hver dag om sommeren og på ferier og bør derfor vente til efteråret. Hvis du spiller sport hvor dine piercinger risikerer at blive hevet i eller stødt ind i, bør du måske planlægge din piercing omkring din sportssæson.

For yderligere information om helingsprocessen og piercingpleje, råder vil til at besøge the Association of Professional Piercers.

HVad man kan forvente af helingsprocessen

Lige efter piercingen er blevet lavet

Let blødning, lokal hævelse, ømhed eller blå mærker.

Under helingen af piercingen

Let rødme, kløe, sekretion af en hvidgul væske (ikke pus), der vil danne en skorpe på smykket. Vævet kan stramme rundt om smykket, efterhånden som det heler.

Når piercingen er helet

Smykkerne må ikke bevæge sig frit i piercingen. Hvis du undlader at inkludere rengøring af din piercing som en del af din daglige hygiejnerutine, kan der ophobes sekreter omkring smykket.

En piercing kan virke helet inden helingsprocessen er helt færdig. Dette skyldes, at væv heler udefra og ind og selvom det føles fint, forbliver det indre væv skrøbeligt. Vær tålmodig og fortsæt med at gøre rent omkring piercingen, gennem hele helingsperioden. Selv helede piercinger kan krympe eller lukke på få minutter efter at have været der i årevis. Dette varierer fra person til person. Hvis du kan lide din piercing, så behold smykket i.

Pas på din piercing

Hvad skal gøres

Vask dine hænder inden du rør ved piercingen, lad den være i fred undtagen ved rengøring. Under healing er det ikke nødvendigt at rotere dine smykker.

Motion under healingen er fint, men lyt til din krop.

Sørg for, at dit sengetøj bliver vasket regelmæssigt.

Brusebade er mere sikre end karbade, da disse rummer flere bakterier. Hvis du bader i et kar, skal du rense det godt før brug og skylle din piercing af, når du kommer ud.

Til kropspiercinger: Bær rent, behageligt og åndbart tøj, der beskytter din piercing, mens du sover.

Hvis du skal ud og svømme i din helingsperiode, prøv da at holde din piercing over vandet. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, sørg da for at rense din piercing grundigt bagefter.

Saltvandsopløsning til rens

Steril saltvandsopløsning er et skånsomt valg til pleje af din ny piercing. APP anbefaler ikke længere at man blander sin egen saltvandsopløsning, da det ofte kan resultere i at blive oversaltet, hvilket kan udtørre piercingen og forstyrre helingen.

Vi vil stærkt anbefale at bruge en steril saltvandsopløsning, som du kan købe i vores boutiques, eller steril sårrens, som kan fås på apoteket. Kontaktlinsevæske, øjendråber og andre saltvandsprodukter bør aldrig bruges på en piercing. Ingredienslisten bør bestå af .09% natriumklorid, som den eneste ingrediens.

Hvordan du renser din piercing

VASK
Vask dine hænder grundigt inden du rengør eller rør ved dine piercinger.

SALTVANDSSKYL
Saltvandsskyl benyttes dagligt under helingen. For visse piercinger kan det være lettere at påføre med en vatpind, der er mættet med saltvandsopløsningen. Skyl efter med vand for at fjerne eventuelle rester. Undgå at bruge hårde sæber eller sæber med farvestoffer eller triclosan.

SKYL
Skyl grundigt for at fjerne alle spor af sæberester fra piercingen. Det er ikke nødvendigt at dreje eller røre ved piercingen.

TØR
Tør forsigtigt omkring piercingen, ved at bruge vatrondeller eller andre engangspapirprodukter efter vask. Stofhåndklæder kan rumme bakterier og sætte sig fast i smykker og forårsage skade.

HVAD bør UNDGÅS

RENSEOPLØSNINGER: Undgå rengøring med alkohol, hyfrogenperoxid, antibakterielle sæber, jod eller andre skrappe produkter, da disse kan beskadige cellerne. Undgå også salver, da de forhindrer nødvendig luftcirkulation. Undgå Bactine® til piercinger samt andre produkter, der indeholder benzalkoniumchlorid (BZK). Disse kan være irriterende og er ikke beregnede til langvarig sårpleje.

HÅNDTERING AF PIERCINGEN: Undgå overrensning. Dette kan forsinke din heling og irritere din piercing. Undgå unødige traumer såsom friktion fra tøj, overdreven bevægelse af området eller leg med smykkerne. Disse aktiviteter kan forårsage dannelse af deformt og ubehageligt arvæv, langvarig heling og komplikationer. Undgå al oral kontakt og kontakt med andres kropsvæsker på eller i nærheden af din piercing under helingen.

LIVSSTIL: Undgå stress og rekreativt stofbrug, herunder overdreven brug af koffein, nikotin og alkohol. Undgå at nedsænke piercingen i uhygiejniske vandmasser såsom søer, pools, boblebade etc., eller beskyt din piercing med et vandtæt sårforseglingsplaster. Disse er tilgængelige hos de fleste apoteker og fungerer bedst til placering på navle og overfladepiercinger. Undgå alle skønhedsprodukter og produkter til personlig pleje på eller omkring piercingen, inklusiv kosmetik, lotion og sprays etc. Hæng ikke charms, vedhæng eller nogen genstande fra dine smykker, før piercingen er helt helet. At sove direkte på en helende bruskpiercing kan forårsage irritation, endda forårsage forskydninger i piercingens vinkel. At placere en rejsepude oven på din pude og derefter placere dit øre i åbningen kan være nyttigt for at undgå dette.

TIPS & tRICKS

Smykkerne

Medmindre der er et problem med størrelsen, stilen eller materialet af det første smykke du får sat i, skal du lade det sidde i gennem hele helingsperioden. Kontakt din piercer for et ikke-metallisk smykkealternativ, hvis dine metalsmykker skal fjernes midlertidigt (f.eks. ved en medicinsk procedure).

Efterlad smykkerne i hele tiden. Selv helede piercinger, som du har haft i, i årevis, kan skrumpe eller lukke på få minutter uden smykke. Hvis smykket fjernes, kan genindsættelsen være vanskelig eller umulig. Med rene hænder eller papirprodukter skal du sørge for at regelmæssigt at kontrollere at gevindet er skruet godt nok ind i selve frontsmykket.

Hvis du beslutter dig for ikke længere at ville have en piercing, skal du blot fjerne smykket (eller få en professionel piercer til at fjerne det) og fortsætte med at rense piercingen, indtil hullet lukker. I de fleste tilfælde vil der kun være et lille mærke tilbage. En sjælden gang, når smykket fjernes, lukker overfladecellerne sig, hvilket kan forsegle infektionen inde i piercing-kanalen og resultere i en byld.

Alt efter placering

NAVLEPIERCING

Det er muligt at købe et hårdt og ventileret plaster på apoteket, hvis der er behov for ekstra beskyttelse af piercingen. Ekstra beskyttelse kan være nødvendigt, hvis du bærer meget stramt tøj eller dyrker fysiske aktiviteter, såsom kontaktsport. Du kan altid rådgive dig hos din piercer, hvis du er i tvivl.

ØRE & ANSIGTSPIERCING

Når du skal sove, kan du benytte T-shirt-tricket: Klæd din hovedpude i en stor, ren T-shirt og vend den hver aften. Den rene T-shirt kan give fire rene overflader at sove på. Sørg for at holde alle elementer, der kommer i kontakt med øret, rene; det gælder telefon, hovedtelefoner, briller, hjelme, hatte/huer, etc. Vær forsigtig når du styler dit hår og sørg altid for at informere din frisør om nye eller helende piercinger.

BRYSTVORTEPIERCING

Inden du skal sove kan det være en god idé at tage en stram bomuldstrøje eller en sports-bh på, der kan beskytte området imens du sover.

SPØRGSMÅL?

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores professionelle piercere på piercingsalon@lineandjo.com eller besøge vores Piercing Salon FAQ.

Version 7
[]