MY PIERCING SALON STORY:
Line Hallberg
Dette efterår havde vores piercing team fornøjelse af at forny, guldsmed og kreativ direktør, Line Hallbergs ear curation med en elegant ekstra helix. En piercing, der rummer stor betydning for både Line og hendes unikke smykkeunivers.
Læs med og bliv klogere på tilblivelsen og udviklingen af Line Hallbergs personlige piercingrejse her.

Hvornår begyndte din piercingrejse?
Da jeg var 10 år gammel, fik min tætteste veninde og jeg lov til at ’dele’ et sæt huller i ørerne af vores forældre. Dengang kunne man kun få huller i ørene som par, så i mange år havde jeg kun ét hul i øreflippen. Det betød også, at vi oftest måtte dele øreringe, da man dengang heller ikke kunne købe øreringe enkeltvis. Det asymmetriske look var ikke rigtigt omfavnet kommercielt, så man var altid tvunget til at købe i sæt. Heldigvis var vi begge meget optaget af at nørkle kreative løsninger og kunne i dagevis fordybe os i håndlavede smykker, ler mv. som frigav os fra det klassiske syn på huller i ørene. En tilgang, der har fulgt os begge ind i voksenlivet, da hun i dag er den ene halvdel af Stilleben. Sidenhen har min ear curation meget naturligt udviklet sig – senest med en ekstra helix, der komplementerer min nuværende og udgør en dobbelt helix, som jeg fik dette efterår.
Hvilken betydning har piercinger for dig?
Piercinger har som udtryksform og håndværk altid haft en stor betydning for mig og min tilgang til smykker. Da jeg fik lavet min første Helix piercing i Paris for 20 år siden, åbnede der sig en helt ny verden for mig, som gjorde, at jeg fik øjnene op for de mange nye kombinationsmuligheder, det asymmetriske look i samspil med mine klassiske lobe piercinger medførte. På det tidspunkt havde jeg netop også født mit første barn og oplevet den fysiske transformation, man går igennem, for til sidst at kunne stå med noget så utroligt fint, poetisk og kærligt, der får dig til at føle dig fuldkommen uovervindelig. En transformation, der på mange måder kan trække tråde til piercinguniverset, der på samme vis kræver, at du giver dig hen til processen for til sidst at opnå en følelse af selvforstærkelse. Af samme grund vil lige netop den piercing og rejse, jeg i sin tid startede, altid have en speciel plads i mit hjerte med helt særlige historier og minder tilknyttet.
Hvorfor valgte du en dobbelt helix?
Efter 20 år med ét signatur-look trængte jeg til at flytte fokus fra mine øreflipper længere op ad øret. Jeg har længe haft en lille dans med den klassiske måde at bære øreringe i sæt på og dét at kunne bære forskellige i hver øreflip og havde derfor brug for fornyelse. Valget faldt på en ekstra helix, der gav mig mulighed for at opnå en dobbelt helix, hvilket er meget mere mig. Det skaber en super flot kontrast og et forfriskende look, som samtidigt giver mig mulighed for at genfinde kærligheden til min eksisterende helix og lobe piercinger. Det er det gode ved piercinger – der er ingen facit, og man kan kontinuerligt få lov til at være legende og udfordre sig selv og sit udtryk. For at skabe blikfang og balance har jeg valgt at blive piercet med L. ELDRIDGE 02 fra vores L. COLLECTION, der er et delikat piercingsmykke i 14 karat massivt guld med en skarp femkantet brillant. Et smykke, der elegant komplementerer min anden helix, hvor jeg typisk bærer en lille guld ELLY twist ørering med et matchende PAISLEY-vedhæng.
Det er virkelig interessant, hvad en enkelt piercing kan bringe med sig af overvejelser og fortællinger, så er man en af dem, der overvejer at begynde eller fortsætte sin egen rejse, kan jeg kun anbefale at springe ud i det. Også selvom det for nogle af os kan tage mange år. Piercinger har ingen alder, og i min verden er det ekstra hul med den helt rigtige placering et must. Den glæde og de muligheder, der følger dig til både hverdag og fest, skaber en helt ny og ubetinget kærlighed til dit smykkeskrin.





