MY PIERCING SALON STORY:
Lulu Hentze
Start det nye år med fornyelse og inspiration fra designer og arkitekt Lulu Hentze, der under sit seneste besøg i vores piercing salon inviterede os med bag sin piercingrejse.
Hvornår begyndte din piercingrejse?
Jeg fik min første piercing, da jeg var fem år gammel. Det var sommer, og min mor havde taget mig med op til den lille by, der lå nær vores sommerhus på Falster, efter at jeg havde tigget og bedt i over et helt år. Da vi endelig kom frem, fortrød jeg med det samme, fordi min søster havde bildt mig ind, at hullerne blev skudt i med en ægte pistol. Vi måtte derfor tage hjem igen, hvorefter min mor brugte de følgende dage på at overbevise mig om, at det altså ikke var sådan, man lavede huller i ørene. Med genopbygget mod tog vi tilbage og jeg fik mine længeventede huller i ørene og har siden da haft øreringe i hver dag.
Hvilke tanker gjorde du dig, inden besøget i vores piercing salon, og hvad endte du med at få?
Inden mit besøg havde jeg en klar idé om, at jeg skulle have en klassisk helix placeret enten i midten eller toppen af ørekanten, men efter en længere snak med Ólöf (Piercer) valgte vi at gå i en helt anden retning, hvilket jeg er rigtig glad for! Jeg endte derfor med en faux rook – en placering, jeg ikke selv havde overvejet inden da.
Hvilken betydning har smykker for dig og dit virke som designer og arkitekt?
Smykker spiller på mange måder en stor rolle i mit liv. De fleste i mit skrin er modtaget i gave og har særlige minder tilknyttet – minder, jeg altid kan se tilbage på, og som gør mig så glad at kunne have med mig. På samme måde bliver smykker og deres formsprog også en væsentlig del af mit arbejde, idet de med deres små personlige historier er i stand til at fuldende billedet/være kirsebærret på toppen. Det er de små detaljer, der gør den store forskel, og det er min tilgang til smykker og arbejde helt klart også et udtryk for.
Hvornår begyndte din piercingrejse?
Jeg fik min første piercing, da jeg var fem år gammel. Det var sommer, og min mor havde taget mig med op til den lille by, der lå nær vores sommerhus på Falster, efter at jeg havde tigget og bedt i over et helt år. Da vi endelig kom frem, fortrød jeg med det samme, fordi min søster havde bildt mig ind, at hullerne blev skudt i med en ægte pistol. Vi måtte derfor tage hjem igen, hvorefter min mor brugte de følgende dage på at overbevise mig om, at det altså ikke var sådan, man lavede huller i ørene. Med genopbygget mod tog vi tilbage og jeg fik mine længeventede huller i ørene og har siden da haft øreringe i hver dag.
Hvilke tanker gjorde du dig, inden besøget i vores piercing salon, og hvad endte du med at få?
Inden mit besøg havde jeg en klar idé om, at jeg skulle have en klassisk helix placeret enten i midten eller toppen af ørekanten, men efter en længere snak med Ólöf (Piercer) valgte vi at gå i en helt anden retning, hvilket jeg er rigtig glad for! Jeg endte derfor med en faux rook – en placering, jeg ikke selv havde overvejet inden da.
Hvilken betydning har smykker for dig og dit virke som designer og arkitekt?
Smykker spiller på mange måder en stor rolle i mit liv. De fleste i mit skrin er modtaget i gave og har særlige minder tilknyttet – minder, jeg altid kan se tilbage på, og som gør mig så glad at kunne have med mig. På samme måde bliver smykker og deres formsprog også en væsentlig del af mit arbejde, idet de med deres små personlige historier er i stand til at fuldende billedet/være kirsebærret på toppen. Det er de små detaljer, der gør den store forskel, og det er min tilgang til smykker og arbejde helt klart også et udtryk for.
