MY PIERCING SALON STORY:
Marie Thomsen
I November havde vi besøg af den dygtige make-up artist, Marie Thomsen, i vores piercing salon i København. Marie ønskede at udvide sin kollektion af piercinger med lidt ekstra bling inden årets julefester. Oprindeligt var Marie nysgerrig på at få åbnet sin gamle helix piercing samt tilføje et ekstra hul i øreflippen, men efter kyndig vejledning fra vores Head of Piercings, Filipa, endte Marie med to unikt kuraterede piercinger til sin samling.
Under Maries besøg fik vi en snak om hendes egen kreative process, samt hvordan hun udtrykker sig gennem sine piercinger.
Hvordan udtrykker du dig selv kreativt, udenfor dit arbejde?
Jeg er meget bevidst om, hvad jeg kan lide, og hvad jeg ikke kan lide. Jeg har en bestemt stil, og dét bliver en kreativ udtryksform for mig. Det er ikke fordi, den er mega crazy, den er faktisk ret sikker. Jeg har altid jeans på – og altid pandehår, så jeg er ikke rigtigt eksperimenterende på den måde. Det var jeg, da jeg var yngre, men nu er jeg meget mere til alt, der er naturligt, selvom det måske lyder lidt kedeligt. Måske det er en skandinavisk ting? Det har nok også noget at gøre med min alder. Nu er jeg 42, og der sker i forvejen en masse udseendemæssigt, og hvis jeg så også begynder at bruge lidt for tung makeup, så kan det næsten blive lidt for meget. Keeping it simple – også når det kommer til smykker. Jeg glemmer for eksempel fuldstændigt, at jeg har en næsepiercing. Det tænker jeg slet ikke over. Det er nærmest bare blevet en del af mig. Ellers går jeg altid med de samme smykker. Samme ringe, øreringe og halskæder. Der er lidt LINE&JO og lidt andet blandet dansk design. Jeg finder noget, jeg rigtig godt kan lide, og som jeg bliver glad af at kigge på hver eneste dag, og så bliver det bare en integreret del af mit udtryk – på samme måde som mit hår og tøj. Det behøver ikke nødvendigvis at have en særlig betydning, noget af det har, men ikke alt. Min halskæde har for eksempel betydning og historie bag sig, men mine ringe og øreringe har jeg valgt på baggrund af æstetik. De er enkle uden at være klassiske.
Gør du dig nogle særlige overvejelser, inden du får lavet piercinger?
Jeg fik min første næsepiercing, da jeg var 14 år. Den fik jeg ikke lov til at beholde, da min familie syntes, at det var lidt for meget. Så fik jeg den så igen, da jeg var 17 år, og så har jeg egentlig haft den siden. Der har selvfølgelig været nogle perioder, hvor jeg ikke har haft den i, men så for et par år siden tænkte jeg “ej, det vil jeg egentligt gerne igen”. Nu har jeg haft den i igen i en del år, og så bliver den ligesom meget hurtigt en del af mig. Jeg føler heller ikke, at der er så mange omkring mig, som lægger mærke til den mere – den hører bare til i mit udtryk. Så piercinger er absolut noget, jeg tænker over. I dag var det lidt mere spontant, hvad det blev til, for jeg havde egentlig tænkt måske bare at få åbnet min gamle helix piercing igen, og så en ekstra i øreflippen, men så blev det til noget helt andet. Det gik fra to nok meget klassiske piercinger til noget, Filipa ikke havde lavet før. Og hvis man går ind til en, som man ved, er rigtig dygtig, så må man også stole på dem, når de siger “hey, det her ville faktisk blive vildt flot”. Det er lidt ligesom, hvis jeg skal lægge make up på en, og de så siger, at de vildt gerne vil have grøn øjenskygge, og jeg så siger, du er flottere med blå. At man ligesom går ud fra, at hvis det er rigtigt dygtige folk, man arbejder med, så må man også give dem den tillid, at de ved, hvad de taler om. Det var det jeg tænkte. Det var slet ikke de her piercinger, jeg gik ind med tanke om, men hun ved jo også, hvad hun snakker om, og man kan jo altid tage dem ud igen. Men jeg er meget glad for, at det endte med, hvad det gjorde. Det havde jeg aldrig fundet på selv!
Hvordan udtrykker du dig selv kreativt, udenfor dit arbejde?
Jeg er meget bevidst om, hvad jeg kan lide, og hvad jeg ikke kan lide. Jeg har en bestemt stil, og dét bliver en kreativ udtryksform for mig. Det er ikke fordi, den er mega crazy, den er faktisk ret sikker. Jeg har altid jeans på – og altid pandehår, så jeg er ikke rigtigt eksperimenterende på den måde. Det var jeg, da jeg var yngre, men nu er jeg meget mere til alt, der er naturligt, selvom det måske lyder lidt kedeligt. Måske det er en skandinavisk ting? Det har nok også noget at gøre med min alder. Nu er jeg 42, og der sker i forvejen en masse udseendemæssigt, og hvis jeg så også begynder at bruge lidt for tung makeup, så kan det næsten blive lidt for meget. Keeping it simple – også når det kommer til smykker. Jeg glemmer for eksempel fuldstændigt, at jeg har en næsepiercing. Det tænker jeg slet ikke over. Det er nærmest bare blevet en del af mig. Ellers går jeg altid med de samme smykker. Samme ringe, øreringe og halskæder. Der er lidt LINE&JO og lidt andet blandet dansk design. Jeg finder noget, jeg rigtig godt kan lide, og som jeg bliver glad af at kigge på hver eneste dag, og så bliver det bare en integreret del af mit udtryk – på samme måde som mit hår og tøj. Det behøver ikke nødvendigvis at have en særlig betydning, noget af det har, men ikke alt. Min halskæde har for eksempel betydning og historie bag sig, men mine ringe og øreringe har jeg valgt på baggrund af æstetik. De er enkle uden at være klassiske.
Gør du dig nogle særlige overvejelser, inden du får lavet piercinger?
Jeg fik min første næsepiercing, da jeg var 14 år. Den fik jeg ikke lov til at beholde, da min familie syntes, at det var lidt for meget. Så fik jeg den så igen, da jeg var 17 år, og så har jeg egentlig haft den siden. Der har selvfølgelig været nogle perioder, hvor jeg ikke har haft den i, men så for et par år siden tænkte jeg “ej, det vil jeg egentligt gerne igen”. Nu har jeg haft den i igen i en del år, og så bliver den ligesom meget hurtigt en del af mig. Jeg føler heller ikke, at der er så mange omkring mig, som lægger mærke til den mere – den hører bare til i mit udtryk. Så piercinger er absolut noget, jeg tænker over. I dag var det lidt mere spontant, hvad det blev til, for jeg havde egentlig tænkt måske bare at få åbnet min gamle helix piercing igen, og så en ekstra i øreflippen, men så blev det til noget helt andet. Det gik fra to nok meget klassiske piercinger til noget, Filipa ikke havde lavet før. Og hvis man går ind til en, som man ved, er rigtig dygtig, så må man også stole på dem, når de siger “hey, det her ville faktisk blive vildt flot”. Det er lidt ligesom, hvis jeg skal lægge make up på en, og de så siger, at de vildt gerne vil have grøn øjenskygge, og jeg så siger, du er flottere med blå. At man ligesom går ud fra, at hvis det er rigtigt dygtige folk, man arbejder med, så må man også give dem den tillid, at de ved, hvad de taler om. Det var det jeg tænkte. Det var slet ikke de her piercinger, jeg gik ind med tanke om, men hun ved jo også, hvad hun snakker om, og man kan jo altid tage dem ud igen. Men jeg er meget glad for, at det endte med, hvad det gjorde. Det havde jeg aldrig fundet på selv!
